Lokalplan for Nyt Vikingeskibsmuseum
Type
Lokalplan vedr. byggeri, landskab, adgang og ophold
Adresse
Vindeboder 12, 4000 Roskilde, Danmark
Areal
Ny Museumsbygning 3217 m²
Transformation af Vikingeskibshallen 2750 m²
Landskab 24.975 m²
Bygherre
Vikingeskibsmuseet
Myndighed
Roskilde Kommune
Landskabsarkitekt
Marianne Levinsen Landskab
Samarbejdspartner transformation
Christoffer Harlang Architects
Ingeniør
Niras
Aaen Engineering
Udstillingsarkitekt
JAC Studios
Lysdesign
Fortheloveoflight
Årstal
1. præmie 2024,
lokalplan vedtaget juni 2025
Forventet åbning 2030
Foto
Rasmus Hjortshøj
Renderinger
Kvant-1
Nyt Vikingeskibsmuseum rummer en ny udstillingsbygning til de fem vikingeskibe, en renovering af Vikingeskibshallen fra 1969, anlæggelsen af et strandengslandskab og udarbejdelse af lokalplan. Vi har lavet materialet til lokalplanen og den tilhørende proces, herunder koordinering med interessenter og dialog med Roskilde Kommune.
Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse og de konkrete rammer for den nybyggede udstillingsbygning, strandengslandskabet samt adgangen og ophold omkring museet. Målet er at understøtte åbenheden mellem Roskilde By og fjorden, give offentligheden adgang til området samtidig med at landskabet bliver en aktiv del af museet. Museet skal have de bedste betingelser for at tiltrække betalende gæster.
Lokalplanen skaber også grundlaget for nye offentlige forbindelser og opholdssteder mod fjorden, en landskabelig bearbejdning af plænen til et strandengslandskab, en ny parkeringsplads samt mulighed for parkering og autocamperparkering i området ved gasværket, vandrehjemmet og Snekken. Den nye lokalplan blev vedtaget i juni 2025.
“Det nye Vikingeskibsmuseum er et godt eksempel på en ny retning, hvor arkitektur er meget mere end bare udformning af byer og bygninger. Lundgaard & Tranberg Arkitekter er her kommet med et eksempel på, hvordan arkitektur kan være med til at skabe trivsel, fællesskaber og understøtte sammenhængskraften mellem Roskilde by, kystnaturen, fjorden og eksisterende arkitektur. Projektet viser samtidig, hvordan arkitektur kan hjælpe os i den grønne omstilling og til at håndtere de meget mærkbare konsekvenser af klimaforandringerne.”
Johnny Svendborg
Arkitektforeningens forperson og forperson for dommerkomitéens fagdommere
Målet er at skabe en smuk og tydelig forbindelse mellem fjorden, byen og Roskilde Domkirke, ligesom vikingerne gjorde, da de sejlede ud i Skuldelevskibene for 1000 år siden.
Den nye museumsbygning er placeret, så der opstår en åben forbindelse mellem Roskilde by og fjorden.
Tegning: Marianne Levinsen Landskab
Forslaget tager udgangspunkt i idéen om skibe, der er trukket på land. I lokalplansarbejdet har vi bl.a. defineret område og zonestatus, udstykning og bebyggelsens omfang og placering.
“Vinderforslaget fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter skaber en formidabel sammenhæng mellem den nye bygning til vikingeskibene, den nuværende vikingeskibshal, Roskilde by og landskabet. Vi får en stor strandeng, som kan håndtere vand og inviterer en lokal flora ind på området, og som passer til det øvrige fjordlandskab. På den måde er det et arkitektonisk værk, hvis kvalitet ikke bare består af den enkelte bygning, men udgøres af en samklang med landskab, natur, historie og mennesker.”
Tomas Breddam
Forperson for dommerkomiteen og borgmester i Roskilde
“For os som arkitekter er det en drøm, der går i opfyldelse. Vi får lov til at arbejde i feltet mellem beskyttelse og fornyelse af den enestående kulturarv, som både Vikingeskibene og Vikingeskibshallen repræsenterer. Vi var fra starten optaget af at finde det selvfølgelige og stærke greb, der kan forløse dette særlige steds potentiale og bevare offentlighedens frie adgang til fjorden. Vi har placeret den nye Museumsbygning på en måde, så den samler de tre meget forskellige bygningskarakterer samtidig med, at de skaber rum og naturlige overgange til landskabet imellem dem. Det skaber én samlet museumsoplevelse med fjorden og strandengen – ja, med naturen som den store, samlende kraft.”
Lene Tranberg
Medstifter og bestyrelsesleder hos Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Den nye museumsbygning understreger og forstærker forbindelsen mellem Domkirken og fjorden.