Helhedsplan og lokalplan for Tuborg Syd
Type
Helhedsplan og lokalplan
Adresse
Hellerup, Danmark
Areal
Helhedsplan 100.041 m²
Kysthusene (86 lejligheder): 51.900 m², landskab: 95.400 m²
Bakkedraget (124 lejligheder): 18.511 m²
Novo Nordisk Fondens Hovedsæde: 16.900 m², landskab 54.000 m²
Bygherre
Danica Pension (Kysthusene og Bakkedraget)
Novo Nordisk Fonden (Hovedsæde)
Myndighed
Gentofte Kommune
Landskabsarkitekt
Fase 1 Kysthusene og Bakkedraget: Julie Kierkegaard Landskab
Fase 2 Novo Nordisk Fondens Hovedsæde: SLA Architects
År
2008-2027
Vi har arbejdet med helhedsplanlægning af Tuborgs tidligere industrigrund i Hellerup siden 2008. Området skulle splittes op af boligblokke. Vi lavede ny lokalplan med Gentofte Kommune, der sikrede, at grunden blev ét sammenhængende naturområde med boliger langs kysten. Nu videreudvikler vi det i forbindelse med Novo Nordisk Fondens Hovedsæde. Naturen i området bliver en generøs vært for en markant øget biodiversitet i kommunen.
Oprindeligt skulle Tuborg Syd splittes op af boligblokke, men vores helhedsplan for området viste kvaliteten i at gøre Tuborg Syd til et sammenhængende naturområde med etageboligerne Kysthus 1-5 placeret langs kysten. I 2008 lavede vi en ny lokalplan med Gentofte Kommune, der sikrede dette. Boligbebyggelsen Bakkedraget længst mod syd blev trukket helt tæt på Hellerup By for at give plads til naturen.
Ny lokalplan og kommuneplan
Kysthus 1-3 er opført. Novo Nordisk Fonden købte senere byggeretten til Kysthus 4 og 5 fra Danica Pension. Dette skete for at kunne udvikle og bygge et nyt hovedsæde, som vi hos Lundgaard & Tranberg er totalrådgiver på. Vi har placeret hovedsædet tæt på Hellerup by for at give plads til landskabet og skabe en åben forbindelse mellem byen og Øresund.
Lokalplanen og kommuneplanrammen skulle i den forbindelse ændres fra boligformål til erhverv. Vi har bistået Novo Nordisk Fonden med de nye planer og har haft indgående dialog med Gentofte Kommune og deltaget i en omfattende borgerinddragelse.
Et nyt biodiverst landskab
Novo Nordisk Fondens nye hovedsæde kommer til at ligge i et stort biodiverst landskab. Vi videreudvikler Tuborg Syd sammen med SLA Architects og etablerer et landskab med tre hovedrum; skoven, den åbne eng og kysten. De tre steder udgør unikke økosystemer og bliver en generøs vært for en markant øget biodiversitet i kommunen. Skoletjenesten i Gentofte får adgang til området, så børnene kan udforske og få undervisning i kystlandskabets mange biotoper.
Vi har et særligt fokus på, at natur og bygning flettes mest muligt sammen.
Situationsplan, lokalplan 248. Oprindeligt var området planlagt med boligblokke, der ikke gav plads til et sammenhængende naturområde.
I 2008 lavede vi en ny lokalplan med Gentofte Kommune. Vi har placeret boligbebyggelserne Kysthus 1-5 langs Øresund og Bakkedraget mod Hellerup By i syd. Det skaber mest mulig kvalitet i området med plads til natur og frit udsyn til vandet.
Marts 2026. Novo Nordisk Fondens Hovedsæde er under opførelse. På fotoet ses også Kysthus 1-3 og Bakkedraget, der er opført for Danica Pension. Foto: Novo Nordisk Fonden.
Novo Nordisk Fondens nye hovedsæde kommer til at ligge i et stort biodiverst landskab. Vi videreudvikler Tuborg Syd sammen med SLA Architects og etablerer et landskab med tre hovedrum; skoven, den åbne eng og kysten. De tre steder udgør unikke økosystemer og bliver en generøs vært for en markant øget biodiversitet i kommunen. Landskabsplan: SLA Architects
Kysthus 1+2 er trukket helt ud til vandet med hver deres lille havn. Sammen med store nordiske sten tegner de kystlinjen op, og indrammer det strandengslignende landskab, inspireret af de milde danske kystlandskaber, der veksler mellem lavninger og kuperede bakkedrag.
Situationsplan, Bakkedraget. Boligbebyggelsen har124 lejeboliger, der ligger i forlængelse af etagebyggeriet Ved Eltham i Hellerup. Lejlighederne har havudsigt og kommer til at nyde godt af det nye, store landskab der etableres ifb. Novo Nordisk Fondens Hovedsæde.