Nyholm
Type
Registrering, analyse, rapportAdresse
Henrik Gerners Plads 1, KøbenhavnAreal
112.800 m² (området)Bygherre
Slots- og KulturstyrelsenSamarbejdspartner
Varmings TegnestueÅrstal
Efterår 2020 - august 2021
Vi har lavet en omfattende analyse og rapport om flådens gamle område Nyholm, sammen med Varmings Tegnestue. Hvad kan man ændre, og hvad skal der helst ikke røres ved? Hvor kan der bygges nyt? Rapporten danner grundlag for rådgivere, planlæggere og politikere, når den gamle flådestation skal sælges og transformeres.
Nyholm blev grundlagt i 1680, da Christian V flyttede Flådens hovedbase til området overfor Toldboden. I mange år var det Danmarks største arbejdsplads med over 6000 ansatte. Her blev bygget skibe og uddannet mandskab. I forsvarsforliget for perioden frem til 2023 blev man enige at sælge dele af Nyholm. Dermed er en epoke på over 350 år slut. Den kommende tids beslutninger om, hvad der skal ske med flådens område i det centrale København, bliver altafgørende for det enestående områdes fremtid.
Sammen med Varmings Tegnestue har vi registreret hver en bygning, kajkant og træ på Nyholm. Registreringen og analysen er sammenfattet i en stor rapport. På baggrund af rapporten besluttede Slots- og Kulturstyrelsen i 2022 at udvide fredningen af området med 7 nye bygninger og 5 nære omgivelser.
Kan man bygge nyt?
Siden 1600-tallet er der løbende blevet bygget til på Nyholm, og mange bygninger har skiftet funktion op til fire-fem gange. Flåden har været eneejer og alle ændringerne sket med stor respekt for stedet. Der er blevet bygget så robust, at det holder og holder, og det giver mulighed for at Nyholm også i fremtiden, på udvalgte steder, kan få nye funktioner.
I rapporten konkluderer vi, at man med fordel vil kunne styrke adgangen til vandet med flere beddinger og anløbsbroer og skabe en færgeforbindelse til indre by. Der kan også bygges broer, så cyklister og gående får lettere ved at komme til og fra. Man vil kunne fortætte større, åbne områder som ‘Marsmarken’ i midten af Nyholm og området syd Torpedoværkstedet, ligesom hovedankomsten til Nyholm kan styrkes. Se uddrag af rapporten nedenfor for en mere deltaljeret oversigt over indsatsområder.
“ I 350 år har Nyholm haft samme ejer, som har elsket det højt, og det har derfor beholdt sin fortælling og karakter. Alle, vi har mødt, når vi har gået og registreret derude, fortæller det samme. Og derfor ender vi også i anbefalingerne med at sige: ’Pas nu på venner.’ Nyholm har umistelige fortællinger, så når man nu gør noget nyt, skal man huske at gøre det, så det tilføjer endnu et lag til 350 års historie. ”
– Arkitekt og partner, Mikkel Kjærgård Christiansen
Links til:
NYHOLM – Analyse, registrering og værdisætning, Lundgaard & Tranberg Arkitekter og Varmings Tegnestue (september 2021)
NYHOLM – Anbefalinger, Lundgaard & Tranberg Arkitekter og Varmings Tegnestue (september 2021)
Fredningen af det historiske Nyholm bliver udvidet, Slots- & Kulturstyrelsen (januar 2022)
Bygninger: 1) Vaskehuset 2) Hovedvagten 3) Rigets flag 4) Administrationsbygningen 5) Marinekasernen 6) Batteriet sixtus 7) Arresthuset 8) Kedelhuset 9) Infirmeriet 10) Mastekranen 11) Planbygningen 12) Bræddehytten 13) Radiohytten 14) Spanteloftsbygningen 15) Telefoncentralen 16) Søværnets officersskole 17) Østre takkelagehus 18) Vestre takkelagehus 19) Dykkerbygningen 20) Garagebygningen 21) Torpedobådsskuret 22) Ubådsbygningen 23) Det røde tømmerskur 24) Radiohuset 25) Søminevæsenets kontorbygning 26) Søminevæsenets værksted 27) Torpedobådskamrene og Torpedomagasinet 28) Torpedoværkstedet 29) Kongeskibet Dannebrog 30) Peder Skram 31) HDMS. Sehested 32) Georg Stage 33) Ubåden Sælen
Indsatsområder: A) Det kileformede rum ved Hovedvagten B) Marsmarken / Beddingernes rum C) Rummet syd for Søofficerskolen D) Gaderummene omkring de tidligere tømmerskure E) Rummet syd for Torpedoværkstedet F) Ankomsten til Nyholm
Luftfoto fra nord mod den nordlige del af Nyholm, 1941. Kilde: Nationalmuseet
Fra hjørne til centrum. Siden grundlæggelsen er København udvidet mod Øresund. Nyholms placering er derfor med tiden blevet mere og mere central. Denne udvikling vil fortsætte med udviklingen af Nordhavn og Lynetteholmen. I fremtiden kan Nyholm blive den rolige men udviklingsorienterede midte, som kan tilbyde innovative virksomhedsmiljøer, rekreative arealer og kulturelle oplevelser forankret i historien.
Nyholm og kontrasterne. Nyholm har altid været et diverst sted. Også i dag, er den demografiske og programmatiske diversitet omkring Nyholm stor. Spændet mellem Frederiksstaden mod vest og Christiania mod sydøst understreger dette. Denne diversitet kan med fordel fortsættes og gøres til det programmatiske og indholdsmæssige fundament i fremtiden. Nyholm kan være det sted, hvor de grønne parker på de tidligere fæstningsvolde møder havnen. Mødet mellem det grønne og vandet kan gøres endnu tættere, end det man kender fra Kastellet, hvor Toldboden ligger som en barriere ned mod havnen.
Krydseren Valkyrien søsættes 8. september 1888 i Beddingernes rum. Kilde: Museet for Søfart, ukendt, 1888
Afhængig af optællingsmetode er der ca. 40 bygninger på Nyholm. De spænder fra lave cykelskure til Mastekranen.
På Nyholm mødes vidt forskellige bygningstyper og tidsaldre.
Hovedvagten og nære omgivelser. I baggrunden ses Mastekranen og Planbygningen.
Marinekasernen og Administrationsbygningen er tegnet af V. Birkmand og er opført på den nordligste del af Nyholm imellem Hovedvagten og Batteri Sixtus i forlængelse af Arresthuset af C. T. Andersen fra 1890.
Til højre ses Garagebygningen og til venstre det sidste og eneste tømmerskur på Nyholm.
Rummet mellem Torpedoværkstedet, Torpedokamrene og Ubådsbygningen
Torpedobygningerne (1910-54)
H.C Sneedorfs Allé (mellemrummet ved Spanteloftsbygningen og Østre Takkelagehus) mod Marmorkirken.
Marsmarken, tidligere Beddingernes rum. Fra venstre Peder Skram (1965), Mastekranen (1748), Planbygningen (1763), Rigets flag (1788). I forgrunden løbebanen på Marsmarken (2001)
Søværnets Officerskole (1939)
Spanteloftsbygningen set fra Krudtløbsvej på den modsatte side af Søminegraven. Den ikoniske arkade danner et atmosfærefyldt maritimt miljø omkring bygningen.
Søminevæsenets Værksted markerer sammen med Spanteloftsbygningen, Østre Takkelagehus og Torpedobådsskuret den østlige afgrænsning af Nyholm mod Søminegraven. Her ses bygningsanlægget fra dæmningen over Søminegraven.
Parti på Nyholm med Kranen og Skibe, 1864, C.W. Eckersberg. Kilde: Det Kongelige Bibliotek