NYHED 19. januar, 2026

Prækvalificeret til Lilla Katarina ved Slussen i Stockholm

Midt i Slussens historiske og urbane knudepunkt i Stockholm skal et nyt kontorhus være med til at forme bylivet Lundgaard & Tranberg er blandt de fem prækvalificerede teams, der er udvalgt i konkurrencen om at tegne Lilla Katarina.

Projektet er en del af den omfattende omdannelse af Slussen og får en markant placering i krydsfeltet mellem Södermalm, Gamla Stan og vandet. Med udsigt over Stockholm og direkte tilknytning til byens nye offentlige rum har opgaven både store arkitektoniske muligheder og en særlig tyngde.

Bygherres ambition rækker ud over et traditionelt kontorhus. Lilla Katarina skal være en bygning af højeste kvalitet, hvor arkitektur, bæredygtighed og menneskelige behov mødes i harmoni. Visionen er at skal et åbent og inviterede sted — et urbant hverdagsrum, hvor arbejde, møder og hverdagsliv flettes sammen.

De fem prækvalificerede teams er:

  • Lundgaard & Tranberg Arkitekter med Ahrbom & Partner

  • Marge Arkitekter med Studio Stockholm Arkitektur

  • Henning Larsen med Okidoki

  • Waugh Thistleton Architects med In Praise of Shadows Arkitektur

  • Fojab med Cobe

Konkurrencen gennemføres som et parallelt opdrag og løber over foråret 2026. Den endelige bedømmelse forventes afsluttet, og vinderforslaget offentliggjort, i uge 34, 2026.

 
 
 
 
Næste
Næste