Visualisering: KVANT-1
NYHED 16. november, 2022
Frederiksberg Kultur- og Musikskole
Konservatoriegrunden, bag Vilhelm Lauritzens ikoniske Radiohus, skal udvikles til et kulturelt centrum i Frederiksberg Kommune med en ny karakterfuld Kultur- og Musikskole, et imødekommende grønt byrum, gode kollegieboliger og parkeringspladser. Her er vores konkurrenceforslag.
Frederiksberg Kommune ønskede at skabe en levende kulturel oase, der indgår i et velkomponeret samspil med det fredede Radiohus og de andre, ældre bygninger på stedet; transformerstationen, portner- og funktionærbygningerne og den gamle direktørbolig.
Her skal et kreativt udviklings- og uddannelsesmiljø blomstre med en ny Kultur-og Musikskole i stærk relation til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (DKDM), der ligger i Radiohusbygningen. Samtidig kan unge mennesker under uddannelse bo i inspirerende rammer, der kan udvikle stærke fællesskaber omkring musik og kunst. Alt sker med fokus på kulturarven og ønsket om at bidrage til Frederiksberg som hovedstadens grønne hjerte og en klode i større balance.
Vores svar er en arkitektur, der indskriver sig i de historiske læsninger og forstærker stedets atmosfære, med et greb der peger fremad. Det er et ensemble af bygninger, der kan deles på en måde, så enkeltdelene kan udvikles og bygges hver for sig i forskudte faser. Vi har arbejdet med den fleksibilitet for at skabe et robust og bygbart projekt.
Et bæredygtigt bidrag til Frederiksbergs grønne udvikling
Frederiksberg Kommune ønskede at Kultur- og Musikskolen skulle være et bæredygtigt bidrag til Frederiksbergs grønne udvikling. Målet for vores bæredygtighedsstrategien var at gøre det mærkbart, målbart og konkret. Mærkbart for de mennesker, som har deres daglige gang i her i form af sunde bygninger med et behageligt indeklima og mange små gårdrum. Målbart for kloden og klimaet, i form af holdbare og miljøvenlige materialer samt direkte genbrug af de eksisterende bygninger. Konkret for bygningens design med et volumen, der sikrer et godt mikroklima i uderummene omkring huset.
Med en LCA på 10.23kg CO2-eq / m² / år (BR2023 Krav er 12) og en DGNB score på 67/75 (svarende til guld) er forslaget mere ambitiøst end det, der blev ønsket i konkurrenceprogrammet.
Type
Kultur- og musikskole, byrum, kollegieboliger
nybyg og transformation
Adresse
Julius Thomsens Gade, Frederiksberg
Bygherre
Frederiksberg Kommune
Areal
Kultur- og Musikskole: brutto 2707 m²
Ingeniør
Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører
Landskabsarkitekt
Marianne Levinsen Landskab
Bæredygtighedsingeniør
Micki Aaen Engineering
Akustikrådgiver
Gade Mortensen A/S
År
Konkurrenceforslag 2022
Konservatoriegrunden spænder fra Julius Thomsens Gade, med kultur- og uddannelsesinstitutioner til Jakob Dannefærds Vej, hvor der ligger boliger. Forløbet fra øst mod vest på grunden går fra det offentlige mod det private. Vi har valgt at placere Kultur- og Musikskolen mod øst, kollegieboligerne mod vest og parkeringen under jorden. Det hænger godt sammen med byggefeltets eksisterende bygningsmasse. Grebet styrker passagen fra Julius Thomsens Gade til Jakob Dannefærds Vej.
Gårdrummet
Visualisering: Visualisering: KVANT-1
Model
Placering af anlæggets uderum er dikteret af to symmetriakser og et rotationspunkt.
Direktørvillaen fremstår løsrevet fra anlæggets rammevirkning og opnår særstatus i kompositionen.
Anlægget er organiseret efter det gyldne snits principper om proportioner og størrelser. Dette faktum er en bærende årsig til harmonien i Radiohuset.
De eksisterende bygninger; transformerstationen, portnerboligerne, funktionærboligerne og direktørvillaen restaureres. Vi ønsker at styrke deres rolle i den samlede fortælling. Det ny kollegie ligger i de eksisterende bygninger, som der bygges indeni og ovenpå. Det vil styrke rammen om anlægget og den funktionelle relation. De nye tilføjelser bruger den materialepalet, der findes i de eksisterende bygninger. På den måde lægger vi nye lag til, samtidig med at historien bevares. Direktørvillaen bygges sammen med den nye Kultur- og Musikskole. Sådan fortsættes villaens rolle som den vigtigste i byggefeltet.
Det volumen, Kultur og Musikskolen har behov for, kræver en stedstilpasset bearbejdning for at svinge med sine omgivelser. Formen opstår ved at grundvolumenet lader sig påvirke af sine nære omgivelser. Den trækker sig tilbage fra ankomsten mod øst, ligesom den trækker sig tilbage i gårdrummet og etablerer den urbane plads, der er anlæggets nye omdrejningspunkt. Gavlene proportioneres ved at have fremskudte nedre planer, og formen tilføres en blødhed og en menneskelig skala med bueslagene. Variation, skala, proportionering og detaljering medfører et inspirerende læringsmiljø.
Vestibulen
Foyer
Visualisering: KVANT-1
Det landskabelige greb er enkelt og gedigent. Det fastholder gårdrummets særlige atmosfære og fornyer intimiteten. Ankomstpladsen mod Julius Thomsens Gade bliver en værdig adgang både for koncertgæster og til hverdagsbrugerne af Kultur- og Musikskolens. Den er trukket tilbage for at sikre tryghed for børn som venter. Der etableres også en ny grøn gård: Kulturens Plads. Her mødes unge og gamle om dans, teater, musik og andre kunstarter. Vi har lagt vægt på, at rummets indretning fungerer både i hverdagen med Kultur- og Musikskolens børn, til cykelparkering, varelevering og brandredning, men samtidig kan forvandles til et scenerum med mange mennesker og til større events.
Kultur- og Musikskolen tilbyder fag indenfor kultur- og kunstfag som musik, billedkunst, film, drama, dans og litteratur. I samme hus kan det lille barn gå til blokfløjte, og der kan samles 300-400 mennesker i sale og foyer. Her møder bedsteforældre, konservatoriestuderende, korsangere, punkbands, violinister, sangskrivere, filmfolk og forbipasserende hinanden.
Visualisering: KVANT-1
Mezzanin
Førstesalen er musikkens og fordybelsens etage. Her ligger ni øve- og undervisningsrum med gode akustiske forhold og masser af dagslys.
Anden sal er mulighedernes etage. Her mødes musik, billedkunst og film. Billedkunstlokalerne ligger mod nord, for at sikre det ønskede nordlys. Musikøvelokalerne findes mod gården og filmlokalerne mod øst.
Lydreguleringen bliver brugt som et tydeligt arkitektonisk motiv i Kultur- og Musikskolen, ligesom i Radiohuset. Tilrettelæggelsen af de lydspredende og lydabsorberende overflader i loft og på vægge er med til at give de enkelte lokaler en klar visuel og akustisk identitet.
Længesnit
Tværsnit
1. Valnød, 2. Finérplademønster af restræ 3. Strækmetal 4. Krydsfinér af fyr 5. Gulv af lokalt nåletrå, 6. Blank maling, pistaciefarvet 7. Galvaniseret stål/aluminum 8. Facadefliser af terracotta, som Radiohuset, 9. Finpuds/akustikpuds 10. Solskinsgul markisedug
Materialerne, farveholdningerne og detaljerne fremelsker en harmonisk samklang med Vilhelm Lauritzens historiske anlæg. De anvendte materialer er samtidig valgt ud fra et fokus på minimalt behov for vedligehold og smuk patina, så der opnås robusthed og kvalitet – også over tid.
Indgang
Multisal
Aktiviteter der kræver ro ( billedkunst og film) ligger side om side med lokaler til musikudøvelse med høje lydtrykniveauer. Det betyder at bygningens lydisolationsmæssige forhold skal planlægges minutiøs og detaljeret.
Musikundervisningslokale
