Louiselund

Type
Ældreboliger (43)
Plejeboliger (90)
Midlertidige pladser (37)
Genoptrænings- og sundhedsfaciliteter

Adresse
Louiselund 9, Kokkedal, Hørsholm, Danmark

Areal
Ældreboliger: 80-108 m²
I alt 16.000 m²

Bygherre
Hørsholm Kommune
DAB

Ingeniør
MOE

Landskab
Marianne Levinsen

Årstal
Opført 2011-2012
1. præmie i indbudt projektkonkurrence 2010

Præmieringer og anerkendelser
2013 Hørsholm Kommune

Fotograf
Torben Petersen
Jens Markus Lindhe

Louiselund tilbyder både ældre- og plejeboliger, og danner rammerne om Hørsholms Kommunes genoptræningsaktiviteter. Her bor de ældre trygt, varieret og tæt på naturen.

Louiselund ligger i naturskønne omgivelser. Byggeriet lægger sig nænsomt på en smukt beliggende sydvestvendt skråning nær Kokkedal Slot og Rungsted Skov. Vi har haft fokus på at nedtone det institutionelle præg og skabe værdige rammer for mennesker, der er trådt ind i en sårbar livsfase. Derfor har Louiselund ukomplicerede overgange mellem plejeboligernes privathed og ro, fællesskabets forskelle opholdsområder og naturen udenfor.

Bebyggelsen spænder over 1-3 etager og er organiseret i tre hovedgrupper omkring en ’landsbygade’. Centerbebyggelsen danner ryg mod højdedraget i nord. Plejeboligerne strækker sig som fingre ned ad den sydvendte skråning, og ældreboligernes punkthuse afslutter bebyggelsen mod øst med fri udsigt mod Kokkedal Slot og det åbne landskab.

Et trygt og varieret boligmiljø
Vi har lagt vægt på at skabe korte afstande, overskuelige forbindelser og kompakte rumforløb for at tilgodese personalets behov for effektive arbejdsgange. Samtidig har beboerne fået et trygt og varieret boligmiljø, både i boligerne og i fællesområderne. Overalt er der generøst dagslys og udsyn over omgivelserne.

Bygningernes facader er i lyse, gule teglsten med vindues- og dørpartier i teaktræ. Det giver husene en visuel lethed op mod det omgivende landskab. Forsætninger i murfladen skaber relieffer og skyggetegninger, der fremhæver teglets tekstur og giver en detaljering i den nære skala, der er med til at dæmper tyngden af bygningerne endnu mere.

Bygningernes fligede struktur har gjort det muligt at skabe smidige overgange fra den vilde eng til den mere kultiverede have og landsbygade. På tværs krydser naturligt trådte stier i det høje græs.

Situationsplan

Situationsplan

Louiselund_Louise09-JML02558-B.jpg
 
Louiselund_LT_Photo-TorbenPetersen_DSC_7897.jpg
Louiselund_LT_Photo-TorbenPetersen_DSC2032.jpg
 
Louiselund_LT_Photo-TorbenPetersen__DSC0107.jpg
Louiselund_LT_Photo-TorbenPetersen__DSC0067.jpg
Louiselund_LT_Photo-TorbenPetersen__DSC9806 .jpg
 
Louiselund_LT_Photo-TorbenPetersen_DSC9743.jpg
 
Louiselund_LT_Photo-TorbenPetersen_DSC0135 .jpg
Louiselund_Louise18-JML02362.jpg