Cirkusbygningen

Type
Restaurering, modernisering og indretning
Facade og skiltning
Vestibule & vindfang
Foyerer
Barer
Trapperum
Toiletter

Adresse
Jernbanegade 8, København, Danmark

Areal
700 m²

Bygherre
Balder A/S og Wallmans

Myndighed
Slots- og Kulturstyrelsen

Møbeldesign
Verner Panton Design

Ingeniør
Norconsult

Farvearkæolog
Københavns Konservator

Maling
Kt.COLOR

Belysningsrådgiver
Lightscapes ApS

År
2025

Videofotograf
Adam Morris Philp

Fotograf
Adam Mørk

Cirkusbygningen fra 1886 er en fredet bygning med stor kulturhistorisk betydning for København. Dens identitet har altid været et sted til cirkus, sjov og underholdning. Vi har restaureret den ikoniske bygning i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen. Et markant element i restaureringen er genskabelsen af Verner Pantons ikoniske farve- og lysunivers, som han skabte i publikumsområderne i 1983.

Cirkusbygningen er tegnet af arkitekt Henrik Vilhelm Brinkopff. Den blev opført i 1886 og blev fredet i 1988. I 1983 blev den store kuppelsal, de buede gange og foyerer farvesat og indrettet af arkitekt Verner Panton.

I vores arbejde med restaureringen har målet være at understøtte bygningens kulturhistoriske betydning som et sted til underholdning; at bevare bygningens signifikante arkitektur og udfolde dens historie for eftertiden. For at sikre, at bygningen fungerer i mange år fremover, har vi moderniseret den med den største respekt for de arkitektoniske og stemningsmæssige valg, der er truffet gennem historien.

”Vi har arbejdet med konservering af historiske bygningsdele, vi har genskabt arkitektoniske elementer, der var gået tabt, og vi har tilføjet nye funktioner og nutidig komfort, så bygningen kan bruges mange år fremover. Kunsten er at flette lagene i bygningens historie til en helhed, hvor der er samklang mellem alle elementer på trods af deres forskellige historiske oprindelse. Det synes jeg er lykkedes, så Cirkusbygningen nu kan byde på både historisk tyngde og moderne komfort.”

Signe Baadsgaard
Arkitekt og partner, Lundgaard & Tranberg

Verner Pantons farve- og lysunivers lever igen
Et markant element i restaureringen er genskabelsen af Verner Pantons ikoniske farve- og lysunivers i Cirkusbygningens publikumsområder. Farve- og lyssætningen har stor betydning for bygningens identitet, fordi Panton lod lys og farve gå i dialog med bygningens arkitektur og funktion. De originale farver, malemedier og glanstrin er blevet afdækket ved hjælp af farvearkæologiske undersøgelser udført af Københavns Konservator og genskabt i tæt samarbejde med Verner Panton Design AG og kt.COLOR.

Som et ekstra lag har vi lavet en indretning, der lever op til bygherre Wallmans ønsker til funktioner, anvendelighed og drift. Samtidig understøtter den Verner Pantons arkitektoniske og oplevelsesmæssige intentioner med interiøret. Indretningen bygger udelukkende på Verner Pantons designs af møbler, objekter og lamper, og er holdt i de samme farver som rummene.

Verner Panton havde oprindeligt farvesat Vestibulen i grøn, men med årene var den blevet lilla og Pantons lyskomposition med pendler var fjernet. Nu er de 28 pendler genetableret ift. de oprindelige lysudtag, og rummet er igen en livlig grøn. Derudover har vi genetableret den cirkulære rumopbygning. Billetbåsene er udført med konkave fronter, der danner et cirkelformet rum. Det giver mere plads til personalet end i de oprindelige rum.

Verner Panton valgte rød til midterfoyeren. Siden 1984 er den røde tone løbende ændret, så den med tiden blev kold og grumset. Vi har genskabt de varme, klare røde farver i samarbejde med Verner Panton Design AG og ktCOLOR. Det smukke gennemgående gulv af Ølandssten stammer fra genopbygningen i 1914. Det har ligget skjult under gulvtæppe i ca. 20 år, men er nu blevet fritlagt og nænsomt istandsat.

Den orange foyer støder op til den røde midterfoyer. Verner Pantons farvesætning tager udgangspunkt i Farvecirklen, hvor rød og orange ligger ved siden af hinanden. Søjlerne er i gule nuancer, der peger videre i farvecirklens forløb. Den sorte, blanke bar er en nutidig fortolkning af de barer, Verner Panton designede i 1983.

Lilla er en sekundær farve i Farvecirklen. Ligesom i Farvecirklen ligger de lilla og røde rum side om side. Den lilla foyers farveunivers strækker sig videre mod det blå i søjlernes farvesætning. Foyerernes lofter er farvesat i en lys nuance af rumfarven og fungerer som reflektor for de opadlysende Panton-armaturer på søjlerne, som Verner Panton designede til Cirkusbygningen. I forbindelse med restaureringen er lofterne blevet dækket af specialindfarvet akustikpuds for at forbedre akustikken i de tre foyerer.

*Plantegning med markering af Verner Pantons overordnede farveholdning i vestibulen, de tre foyerer og salen samt markering af farvearkæologisk undersøgelse.*

Den oprindelige spejlbeklædning i vindfanget mellem vestibulen og midterfoyeren er bevaret. Vestibulen har fået et nyt gulv i Ølandssten for at binde det sammen med de øvrige publikumsarealer i stueetagen.

På væggene i den centrale foyer er der relieffer i sort stukmarmor. Reliefferne er udført i forbindelse med ombygningen i 1938 af billedhugger Olaf Stæhr-Nielsen og stukkatør Ove H. Svensson og forestiller forskellige motiver fra cirkus- og filmverdenen i et smukt stiliseret udtryk. Reliefferne bliver restaureret for at genskabe det smukke og enkle udtryk i samspillet mellem den blanke flade og de matte motiver.

Den grønne vestibule og den røde midterfoyer følger Verner Pantons oprindelige farvesætning. Mødet mellem Farvecirklens komplementærfarver rød og grøn skaber optimal visuel stimulans. Den store formation af røde Spiral-lysekroner er en del af det nye indretningsprojekt.

Udvendigt er Cirkusbygningen blevet restaureret med blik for det oprindelige arkitektoniske udtryk fra 1914. Facadepartierne er blevet malet portgrønne, og nogle af formstenene i facadens røde blankmur er blevet udskiftet. Den karakteristiske væddeløbsfrise, der omkranser bygningen, er blevet istandsat. Tagrender og nedløb er blevet skiftet, og det originale kuppeltag er blevet tætnet og renset. Det rundbuede vindue over indgangspartiet er blevet reetableret, og indgangsdørene fra 1938 er blevet istandsat.

Cirkusbygningen gennem tiden:

1886
Cirkusbygningen opføres i 1885-1886 og indvies 8. maj 1886. Den er tegnet af arkitekt Henrik Vilhelm Brinkopff. Alexanderfrisen er udført af billedhugger Frederik Hammeleff.

1914
Den 7. marts brænder Cirkusbygningen. Det er kun rotundens ydermure til og med Alexanderfrisen samt indgangsbygningen, der står tilbage. Bygningen bliver genopbygget ved arkitekt Holger Jacobsen og ingeniør Cock-Clausen. Kuppeltaget udføres som en af landets første jernbetonkonstruktioner.

1938
Bygningen gennemgår en ombygning ved arkitekt Ernst Kühn. Den bruges til cirkus om sommeren og biograf i vinterhalvåret. Biografen gik under navnet World Cinema.

1984
Bygningen bliver istandsat af Stadsarkitektens Direktorat og Tivoli Tegnestuer. Den store kuppelsal, trappeopgange, vestibule og de buede foyerer indrettes, farve- og lyssættes af arkitekt Verner Panton.

1988
Cirkusbygningen fredes, inkl. side- og bagbygninger.

2003
Wallmans overtager brugen af Cirkusbygningen til dinner-shows. Salens stole fjernes. Der bygges podier ovenpå tribuneopbygningen. Billetkontorerne i vestibulen og barerne i foyererne ændres.