Visualisering: ArtefactoryLAB
NYHED 10. november, 2021
Håndværkskollegiet i Herning
Konkurrenceforslaget til kollegiet er skabt til elever indenfor håndværksfagene og udfra idealet om at både det private, det fælles og det faglige skal have de bedste betingelser for at trives. Bygningerne er i sig selv en ‘lærebog’ over håndværket med gode, sunde løsninger både byggeteknisk, håndværksmæssigt og arkitektonisk.
Håndværkskollegiet er rammen om en gruppe menneskers liv, med alt hvad det indebærer. Vores konkurrenceforlag sikrer de 84 beboere forskellige grader af intimitet og hjemlighed, fra det allermest private til det udadvendte arbejde i værkstedet og mødet med verden udenfor.
Målet har været at skabe et sted, der understøtter udviklingen af de vigtige håndværksfag. Og som også viser, hvordan det gode håndværk kan resultere i et byggeri, der bidrager aktivt til den grønne omstilling med en bæredygtighedsprofil, der er både mærkbar og målbar.
Mødet mellem natur og industri
I håndværksfagene forarbejdes og forædles naturens materialer, og derfor virker det helt rigtigt, at Håndværkskollegiet ligger i overgangen mellem Lillelund Engparks smukke natur og et industriområde. Det overordnede greb, med tre længer der danner et indre gårdrum, giver kollegiet en kraftfuld identitet, der både leder tankerne hen mod industrielle anlæg og de traditionelle gårde, man ser på egnen.
Tre tage, tre landskaber
De tre store tage møder tre forskellige landskaber med en tæt sammenhæng mellem bygningernes funktioner og det landskab, der ligger lige udenfor.
Det store værksted bliver nærmest et nyt familiemedlem i industribyen ved Herningsholm Erhvervskole & Gymnasier. Fælleshuset mod vest smelter sammen med den store åbne eng, mens den mere private og intime ‘have’ mod syd ligger ud for boligerne. Det indre gårdrum binder alle kollegiets funktioner sammen og danner ramme om det daglige arbejde i værkstedet, fællesspisninger og morgenkaffen fra fælleskøkkenerne.
Passive designstrategier
De store tage betyder robusthed. Gavmilde rumligheder og loftshøjder sikrer et velfungerende kollegie nu. De giver også mulighed for, at man i fremtiden kan indskyde dæk og bygge ’rum i rummet’. Et central del, af vores bæredygtighedstrategi har været at bruge bygningens formgivning til at maksimere projektets passive potentialer for skabe et godt indeklima og reducere ressource- og energiforbruget. Vi har arbejdet med tre fokusområder:
At reducere bygningens ressource- og energiforbrug ved at skabe bygningsdybder, etagehøjder og glasdele med gode forudsætninger for dagslys, naturlig ventilation og varmebidrag.
At optimere bygningens tekniske ydeevne gennem taghældninger og udhæng, der balancerer varmebidrag om vinteren og passiv solafskærmning om sommeren.
At producere energi og ressourcer på grunden gennem tagets hældning, som skaber gode forudsætninger for energiproduktion via solceller og solvarme, anvendelse af regnvand gennem opsamling og rensning.
Vejen mod en 70 % CO2-reduktion
Kollegiet er tænkt i naturlige materialer af høj kvalitet og lang levetid med et fokus på træ som det primære materiale. Resultaterne af livscyklusvurderingen viser, at projektets samlede klimapåvirkning estimeres til 8,24 kg CO2-ækv pr m² pr år, en lavere klimapåvirkning end både referenceværdien i DGNB-certificeringen, og det krav til klimapåvirkninger for nybyggeri, der træder i kraft i 2023.
Type
Kollegie
Bygherre
BRF-Fonden
Adresse
Herning, Danmark
Areal
5.973 m², landskab 2.125 m²
Ingeniør
Aaen Engineering (Bæredygtighed)
Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører
Sinuz
Landskab
Bogl
Visualiseringer
ArtefactoryLAB
Baggrundsfotografi
Hampus Berndtson
År
Konkurrenceforslag 2021
(Ikke vundet)
Kollegiet forbinder industriområdet med naturen. De store tage tegner horisontale linier, der iscenesætter det smukke, flade englandskab. Grebet giver kollegiet en kraftfuld identitet, der både leder tankerne hen mod industrielle anlæg og de traditionelle treklængede gårde, man ser på egnen.
Grunden ligger på kanten mellem det lave engområde og højdedraget hvor HEG (Herningsholm Erhvervsskole & Gymnaiser) er placeret.
Landskabet er en del af den blå-grønne ring omkring Herning, der forbinder Fuglsang sø og det store åbne landskab nord for byen.
Landskabslæsning; den høje himmel, lyset mellem skyerne og det flade landskab. Akvarelskitse, april 2021.
Katrinedal Teglværk, Bryrup ved Silkeborg, 1911
Omsættelse af landskabslæsnign til bygningstypologi. Store tage med sprækker af lys. Akvarelskitse, april 2021.
Gårdrummet er kollegiets store fællesrum. Det er et robust rum, der kan klare slid og som danner ramme om det daglige arbejde i værkstedet, fællesspisninger og morgenkaffen fra fælleskøkkenerne. Den permeable grusfalde skaber et samlende, fleksibelt og lyst gårdrum. Ud fra værkstedet har vi placeret en betonflade, der kan bruges til udendørs arbejde. Det lokale mikroklima bestemmer inddelingen af gården; der hvor solen rammer, holdes uderummet frit, mens der plantes grupper af mindre, flerstammede træer, der hvor vinden trænger ind gennem de tre portåbninger.
Værkstedet er ét stort rum. Herfra er der god adgang til porten mod fælleshuset, ankomstområdet, gården og udeområderne. Store porte gør, at materialer og mock-ups let kan transporteres ind og ud på både palleløftere og i biler. Nicherne langs siderne er til specialfunktioner. Det store ovenlys mod nordøst giver et smukt morgenlys og et praktisk, blødt lys til de travle timer midt på dagen.
Fælleshuset rummer både det offentlige og det private. Her mødes de 84 beboere og fagpersonalet,. Det er også et sted hvor man kan slå sig ned med en bog eller sidde i en lille vennegruppe og spise. Fra førstesalen er der adgang til værkstedet via en bro over hovedindgangen.
Fra boligerne er der direkte adgang til den sydvendte have. Det er et intimt og privat rum med læ og gode solforhold. Beplantningen består af frugttræer og buske, der skaber mindre rum og nicher. Den private have har sin modvægt i gårdrummet, hvor det store fællesskab kan folde sig ud.
De konstruktive principper er valgt ud fra ønsket om maksimal fleksibilitet; at rummenes størrelse og antal skal kunne ændres over tid uden indgreb i de bærende konstruktioner. Hovedkonstruktionerne er synlige og indgår som et arkitektonisk motiv.
Den bærende konstruktion er i træ og består af langsgående gitterdragere der løber parallelt med facaden og af 3-charniers rammer per 2. eller 3. modul. Disse understøttes af indspændte betonsøjler, der er placeret i facaderne.
Hovedkonstruktion: Rammekontruktion i limtræ. Bærende hovedsøjler i terræn: Insitu-beton Terrændæk: Støbt betondæk med varme, hård isolering inkl. radonspærre. Facader: Stålfoldevinduer som *Janisol”-profiler. Invendige bærende etagedæk: Trægulve, bærende dæk: Gyproc TCA etagedæk i stål inkl. mineraluld. Invendige skillevægge: Træskeletkonstruktion eller CLT-elementer.Tag: Metalbeklædning.
I bolighuset er de forskellige boligtyper blandet og organiseret omkring centrale naboskabsrum, der udgør både udendørs og indendørs samlingssteder. De har fælles opgange og fælleskøkkener i stueetagen.
Vi tror på at hjemlighed og tryghed er forudsætningen for, at beboerne har overskud til at deltage ærligt og åbent i fællesskabet. Oppe under taget finder man det mest private. Boligerne har hemse, der kan indrettes til senge eller læsekroge.
