CC_LT_2.jpg

NYHED 26. maj 2020

 

Classic Car House – Nyt museum i Kgs. Lyngby

Hos Lundgaard & Tranberg Arkitekter samarbejder vi med Interdan Holding A/S om skabelsen af et nyt museum og samlingssted for alle med passion for klassiske biler og interesse for den kulturarv de repræsenterer. Classic Car House kommer til at ligge overfor Frilandsmuseet med bl.a. museum og eventlokaler i det gamle Landbrugsmuseum og café i Virumgård.

”Det har længe været en drøm for os at skabe et sted, som er for alle med interesse i klassiske biler – uanset alder, køn, økonomisk formåen og baggrund. Det er vores ambition, at Classic Car House skal være et publikumsorienteret, levende oplevelsesunivers og samlingspunkt for alle med passion for klassiske biler og vores fælles kulturarv relateret hertil. Det er ligeledes vores ønske at opføre café samt lokaler med mulighed for afholdelse af diverse arrangementer som f.eks. konferencer, produktlanceringer og fejring af familiebegivenheder som fødselsdage, bryllupper i unikke rammer,” udtaler Anders Bruun, bestyrelsesformand i Interdan Holding A/S.

Der vil også blive faciliteter til mærkeklubber for klassiske biler og ambitionen er at etablere en klub for bilentusiaster med arrangementer og mulighed for at få opbevaret og repareret sin bil i fantastiske rammer.

Læs mere om Classic Car House på classiccarhouse.dk.

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Byggeplads, december 2021

 
 
Fie Lindholm