Lundgaard & Tranberg inviteret til at tegne nyt museum i Berlin / by Lars Hjortshøj

Det nye museum skal ligge mellem Ludwig Mies van der Rohes Neue Nationalgalerie og Hans Scharouns Berliner Philharmonie 

Det nye museum skal ligge mellem Ludwig Mies van der Rohes Neue Nationalgalerie og Hans Scharouns Berliner Philharmonie 

Den internationale arkitektkonkurrence går på at designe Museum des 20. Jahrhunderts i Berlin. Lundgaard & Tranberg er et af 13 arkitektfirmaer, der er inviterede til det store prestigeprojekt, der skal ligge i hjertet af Berlin.

I alt 42 virksomheder er blevet udvalgt i den seneste runde af arkitektkonkurrencen om at tegne Museum des 20 Jahrhunderts, hvoraf 13 var inviterede, heriblandt Lundgaard & Tranberg. Museet skal ligge i Kulturforum tæt på Potsdamer Platz i hjertet af Berlin, der i forvejen huser flere af byens mest populære attraktioner.

Det nye museum får en fornem placering mellem Ludwig Mies van der Rohes Neue Nationalgalerie og Hans Scharouns Berliner Philharmonie – to arkitektoniske vartegn fra 1960'erne.

Bygningen, der efter planen skal stå færdig i 2021, er på ca. 25.000 m² med en underjordisk forbindelse til Mies van der Rohes Neue Nationalgalerie.

I november 2014 lagde Tysklands Parlament 200 mio. euro til det store projekt, som skal udstille en omfattende samling af det 20. århundredes kunst.

Andre store navne på listen over inviterede arkitektvirksomheder er for eksempel David Chipperfield Architects, Herzog & de Meuron, OMA, Kazuyo Sejima og Snøhetta Architects.

Andre store navne på listen over inviterede arkitektvirksomheder er for eksempel:

  • David Chipperfield Architects
  • Herzog & de Meuron 
  • OMA
  • Kazuyo Sejima 
  • Snøhetta Architects