Kannikegården

Menighedshus og moderne arbejdsplads i Danmarks ældste by. På rå betonsøjler løfter huset sig over ruinen af Ribes kannikekloster og giver den nyt liv som en del af byens rum.

 

Adresse
Torvet 15, Ribe, Danmark

Areal
998 m²

Bygherre
Ribe Domsogns menighedsråd

Ingeniør
Oesten

År
2014-2016
1. præmie i projektkonkurrence 2012

Præmieringer
2017  Mies van der Rohe Award, finalist

download projektbeskrivelse

Stueplan

Stueplan

 

I Ribe rejser Domkirken sig over den lave middelalderby. Kannikegården indrammer kirkepladsen og er en moderne arbejdsplads i Danmarks ældste by. Den rummer både kirkens daglige arbejde og et rigt offentligt liv med foredrag, koncerter og filmfremvisninger.

 
 
Snit

Snit

LundgaardTranberg_Kannike_Photo-Anders Sune Berg.jpg
 
 

Med sin massive teglkappe vogter menighedshuset også over den fredede ruin af byens kannikekloster fra 1100-tallet. Huset løfter sig over ruinen, skaber et nyt udstillingsrum i byen og gør ruinen både synlig og tilgængelig for byens borgere og besøgende.

 
 
 
LundgaardTranberg_Kannikegaarden_ruin space_Photo-Anders Sune Berg.jpg
 
 

Kannikegården er en gestus til tiden og til byen; en af Danmarks nyeste teglbygninger fortæller historien om ruinerne af den ældste; fra menighedshusets frokoststue spiser man med udsigt til det, der i 1100-tallet var klostrets spisesal.

 
 

I betonen der omkranser ruinen og i facadens tegl er der klare spor fra produktionsprocessen; aftryk af sand og huller fra brændeovnenes stålplader skaber ikke-planlagte mønstre i teglstenen ligesom betonens ujævne, lagdelte støbning er materialernes måde at fortælle om en 1300 år gammel by og dens mange historiske lag.

 
Kannikegården_31A6268.jpg
Mod syd er der anlagt en intim gårdhave, afgrænset af en mur langs Sønderportsgade og Rykind.

Mod syd er der anlagt en intim gårdhave, afgrænset af en mur langs Sønderportsgade og Rykind.

 

De mindre spredte vinduer skaber et fokuseret udsyn til omgivelserne og en rolig facade med et massivt blokudtryk – en ro der indefra viser sig i en stemning af intim hjemlighed for kirkens ansatte.

 
 

Ribes bløde brosten og skæve hushjørner fortæller om tidens gang. Kannikegårdens kappe af store specialudviklede tegl er en moderne tolkning af byens tradition for grove munkesten og bidrager selv med et nyt lag til Ribes rige kulturhistorie.

 
Kannikegaarden Ribe Torv_Photo-Anders Sune Berg copy.jpg