Den Danske Ambassade i Tallinn 


Ambassaden ligger på en rolig vej med storslået udsigt mod nord over Hirveparken, og bagved denne Tallinns smukke historiske bykerne.

Bygningen er formet som et smalt langhus i tre etager med et karakterfuldt udkragende tag, der visuelt åbner bygningen mod omgivelserne.

Kancelliets udadvendte og repræsentative funktioner er placeret i terrænplan, de mere interne ambassadefunktioner på 1. sal, og ambassadørens residens på 2. sal.

Cirkulation i bygningen foregår på sydsiden, mens arbejdspladser og residensens beboelsesrum alle er orienteret mod udsigten til park og by.

Bygningens form, materialer og detaljer har referencer til traditionel estisk byggeskik; facaderne er beklædt med en lokal kalksandsten, mens glaspartier, blændpartier og skydeskodder fremstår i oliebehandlet træ.

Click here for text in English


Projektfakta:

Adresse:
Wismari 5, Tallinn, Estland

Areal:
2.000 m²

Bygherre:
Udenrigsministeriet

Bygherrerådgiver:
Slots- og Ejendomsstyrelsen

Ingeniør:
Etp Grupp

Årstal:
1997-98

Tilbage