Experience:

Blangstedgaard

Blangstedgaard

Blangstedgaard er et byområde med cirka 600 boliger ved Odense, opført i forbindelse med byggeudstillingen Byg & Bo i 1988.

Bebyggelsen ligger på jorder, der tidligere blev dyrket som frugtplantage. De karakteristiske læhegn samt grupper af ældre frugttræer er bevaret og danner sammen med en diagonal hovedgade helhedsplanens hovedstruktur.

En designmanual fastlægger de overordnede arkitektoniske principper for bygningernes udformning, med det mål både at skabe et afvekslende, oplevelsesrigt bymiljø og at sikre en form- og materialemæssig sammenhæng i helhedsbilledet.

Foruden at udforme helhedsplanen og designmanualen, har Lundgaard & Tranberg Arkitekter projekteret tre etage- og rækkehusbebyggelser, et enfamiliehus og en børneinstitution.

Projektfakta

  • Adresse: 5220 Odense SØ
    Pæregrenen 115
    Stammen 25-29
    Pæregrenen 55-101
    Stammen 2
  • Årstal: 1988
  • Samarbejdspartner: Jørgen Isager vedr. parcel 19
  • Bygherre: CA Gruppen
    Andelsboligforeningen Kristiansdal
    Odense Andelsboligforening
    Odense Kommune
  • Ingeniør: Oluf Jørgensen A/S
    Axel Nielsen A/S
  • Landskabsarkitekt : Svend Kierkegaard A/S
    Ginman, Harboe & Borup