Experience:

Englegård / Ved Renden

Englegård / Ved Renden

’Englegaard’ er en ny integreret børneinstitution i et forstadskvarter, beliggende op til en grøn hovedsti mellem Utterslev Mose og Emdrup Sø.

Bebyggelsen skyder ryg mod de diffuse omgivelser mod nord, mens den mod syd åbner sig og i samspil med beplantningen i skellet skaber en veldefineret have og legeplads.

Hovedfløjen indeholder tre vuggestuegrupper med et centralt fordelingsareal på sydsiden, med optimal visuel kontakt til legepladsen. Børnehavegrupperne er placeret i en selvstændig bygning, koblet til hovedfløjen via en transparent mellembygning.

Facadebehandlingen understøtter hovedgrebet. Ryggen mod nord er i rustikt teglmurværk behandlet med sort kalkvand, og mod syd åbnes huset via store glaspartier med blændpartier og ventilationslemme i stærke lakfarver.

Projektfakta

  • Adresse: Frederiksborgvej 240, 2860 Søborg
  • Årstal: 1996
  • Areal: 1.030 m2
  • Bygherre: Københavns Kommune
  • Ingeniør konstruktion: Hans Okholm A/S
  • Ingeniør VVS og el : Gert Carstensen