Experience:

Helsingør Renseanlæg

Helsingør Renseanlæg

Rensningsanlægget er dannet ved om- og udbygning af et udtjent, ældre anlæg på en højtliggende og stærkt eksponeret grund i Helsingørs udkant ved Øresund.

Anlægget er organiseret omkring en værkstedsgade, der giver adgang til alle funktioner. Gadens sider angiver to hovedretninger, der er bestemt af de oprindelige bassiner og af grundens kileform. De to fløje hængsles sammen af en rund administrationsbygning, der står på søjler over det cirkulære efterklaringsbassin.

Rensningsanlægget omsluttes af en beplantet bastionsmur, som skaber arkitektonisk sammenhæng i den komplekse struktur og optager faldet i det omgivende terræn.

Ved indgangen spaltes muren i en række kraftige søjler, beklædt med mosaik af samme hvidglaserede fliser, der beklæder mure og bygninger i værkstedsgaden.

Projektfakta

  • Adresse: Færgevej 5, 3000 Helsingør
  • Årstal: 1993 -96
  • Areal: 10.000 m²
  • Bygherre: Helsingør Kommune
  • Ingeniør: I. Krüger A/S
  • Kunstnerisk rådgivning: Linn Utzon
  • Landskabsarkitekt : Svend Kierkegaard A/S
  • Præmieringer: Helsingør Kommune